Nyheder
Mar 11, 2013 |
Det nye produktkatalog LP2013 er nu tilgængelig. Ønskes det tilsendt i trykt form kontaktes info@pettinaroli.dk.
Grossister kan rekvirere det MED priser på info@pettinaroli.dk.
Feb 4, 2013 |
Pettinaroli præsenterer med det nye Alpha2 system, en ny generation af reguleringssystemer til rumopvarmning og -køling. Systemet er udført i et stilrent design, som passer ind i de danske hjem. Med den nye intelligente regulering opnås op til 20% energibesparelse og en optimal komfortoplevelse. Dermed lever systemet op til forbrugernes krav om design, komfort og æstetik.
Styreenheden er det intelligente hjerte, der foretager den overordnede styring af et utal af funktioner såsom: nat-, weekend-, ferie- og partyfunktion for de enkelte rum. Den avancerede regulering kan foretages fra rumtermostaterne, et MicroSD-Card eller webapplikation. Systemet er lige anvendeligt i én- og flerfamiliehuse, institutioner, hoteller og erhvervsbyggeri med integrerede komfortstyringssystemer. Den er primært udviklet til gulvvarmesystemer, men kan også indstilles til samtidig at styre radiatorer og konvektorer.
Ethernet versionen muliggør indstilling af systemet via PC, lap top eller smartphone – et fremtidssikret system! Alle systemkomponenter er fremstillet i overensstemmelse med de nyste krav og bestemmelser på bygningsområdet. Integrationen i moderne bygningskomfort giver brugeren en enkel betjeningsmulighed. Den modulære opbygning muliggør en udbygning med f.eks. rumventilation og anvendelse af den nye lavenergi telestat 5, som har et ekstremt lavt effektforbrug.
Alpha2 styringen leveres i en 24V og 230V version med 4-, 8- og 12 zoner. Rumtermostaterne fås henholdsvis med og uden display. Læs mere i denne Alpha2 brochure.
Jan 31, 2013 |
Pettinaroli styrker salgsorganisationen omkring vedvarende energiløsninger.
I lyset af den stadig stigende interesse for energirigtige løsninger samt de mange politiske støttetiltag, så styrker Pettinaroli nu indsatsen på området for vedvarende energiløsninger.
Branchen og de danske myndigheder har gennem de senere år arbejdet med en kvalitetssikring af VE-installationer, hvor intentionen har været den, at producenterne i stigende grad skal inddrages som en mere aktiv part. Producenterne skal gennem en certificering af de udførende installatører tage et medansvar for at installationerne sker af kvalificerede fagfolk til glæde for slutbrugeren.
Pettinaroli producerer en lang række tekniske ventiler og er blandt de førende producenter af gulvvarmesystemer. De seneste 8 år har Pettinaroli også repræsenteret tyske Stiebel Eltrons store program af varmepumper i Danmark og det er denne del af salgsorganisationen, der nu styrkes.
Den nuværende afdeling skal koncentrere sig om salg og rådgivning omkring egne ventiler og gulvvarmesystemer, hvor fokus rettes mod VVS grossister og installatører.
VE-produkterne, herunder varmepumper og solcelleanlæg udskilles salgsmæssigt i divisionen EvoEnergi, som skal have fuld fokus på en styrket rådgivningsfunktion rettet mod rådgivere, bygherrer, slutbrugere og VVS installatører, da der i disse led er et stort behov for en direkte adgang til ekspertise og rådgivning omkring VE-løsninger.
EvoEnergi-divisionen vil også tage initiativ til en opkvalificering af de installatører, der arbejder med Stiebel Eltrons varmepumpeprogram med henblik på en certificering som ”Stiebel Eltron Partner”.
Spørgsmål til den nye organisation kan rettes til Esben Larsen, som er daglig leder af EvoEnergi-divisionen. Esben Larsen kan træffes hos Pettinaroli A/S på telefon +45 5188 9725.
Aug 29, 2012 |
Vores almindelige minishunt til 1 kreds med UPS pumpe (VVS-nr. 46 6201 110) bliver udfaset. Ny minishunt som overtager er med en UPM2 pumpe, men ellers har den de samme specifikationer, som den tidligere minishunt. Den nye har VVS-nr. 04 6879 121.
Se manual her.
Feb 9, 2012 |
Kuglehane med følertilslutning - for varmemålere.

