Nyheder

15. oktober 2019

WHITE BRONZE – din sikkerhed mod korrosion i brugsvandsinstallationer

Pettinaroli SpA har fået registreret varemærket WHITE BRONZE i hele Europa. WHITE BRONZE (lys rødgods) er den nye overfladebelægning, som anvendes på flere af Pettinarolis produkter, bl.a. kuglehaneserien 51KE og vandmålerforskruninger. Den nye belægning forhindrer korrosion, så dine kunder undgår vandskader.

Kuglehaneserien 51KE og vandmålerforskruninger med TEA-B

WHITE BRONZE overfladebelægning er en lys og skinnende kobber/tin-legering med højt tin-indhold (62% kobber/38% tin), som er en videreudvikling af den velkendte TEA overfladebehandling. TEA overfladebelægningen er også særdeles anti-korrosiv. Og siden introduktionen i 2004 har den (som forventet) ikke afstedkommet gennemtæringer.

Ingen tungmetaller i 8TALLETs drikkevand ››

 

Undgå udledning af bly og nikkel i drikkevandet

WHITE BRONZE indeholder hverken nikkel eller bly. Belægningen består udelukkende af kobber og tin. Og ligesom den velkendte TEA belægning, som har en meget begrænset udledning af tungmetaller til drikkevandet, udleder ventiler med WHITE BRONZE overfladebelægningen derfor heller ikke nikkel og bly til drikkevandet. Sammenlignet med visse andre materialer i drikkevandsinstallationer er dette selvsagt en stor fordel for både mennesker og miljø.

Ambitionen om en Grøn Virksomhed ››