Med COMFORT IP Smart Home kan du overvåge og styre boligens varme, lys og alarmer med den gratis app, Homematic IP. Nemmere bliver det ikke at holde varmen – og holde brand, tyve og vandskade fra døren!
Sådan fungerer Pettinarolis Smart Home løsning
Kernen i COMFORT IP er access pointet, som forbinder og kontrollerer funktionaliteten i hver enkel komponent i COMFORT IP Smart Home-systemet. Access pointet overvåger klima, lys/skygge og sikkerhedssystemer og sender alle informationer til den gratis app Homematic IP, hvorfra det hele reguleres. Du kan også bruge stemmestyring til Pettinarolis Smart Home funktioner. Systemet taler både sammen med Amazon Alexa og Google Home-system. Sidstnævnte endda på dansk.
Softwaren til styringen til Pettinaroli Comfort IP er udviklet i samarbejde med EQ-3 GmbH, Tyskland, og er kompatibel med deres Homematic IP produktserie. De to produktserier anvender derfor en fælles app til IOS og Android og denne hedder blot ”Homematic IP”.
Du skal således hente app’en Homematic IP i AppStore eller i Google Play og anvende denne til styring af Pettinaroli Comfort IP. Vi gør opmærksom på, at kontaktoplysningerne i app’en ikke gælder Pettinaroli Comfort IP. Hotline support til COMFORT IP produkter ydes alene af Pettinaroli A/S.