DynaFlow – gulvvarmeshunt med dynamisk regulering (PICV)

DynaFlow - gulvvarmeshunt med dynamisk reguleringsventil

DynaFlow – gulvvarmeshunt med indbygget intelligens

DynaFlow er Pettinarolis nyeste version af den velkendte KVIKSHUNT – nu med integreret dynamisk reguleringsventil (PICV art. 92).

En komplet og fremtidssikret løsning til gulvvarmesystemer i bl.a. fjernvarmeområder, hvor komfort, installationsvenlighed og energieffektivitet er i fokus.

DynaFlow er bygget på samme pålidelige princip som en klassisk gulvvarmeshunt, men er videreudviklet med moderne teknologi, der erstatter flere enkeltkomponenter og sikrer optimal drift under skiftende trykforhold – helt uden manuel efterindregulering.

DynaFlow kombinerer dermed Pettinarolis løsninger inden for gulvvarme og dynamisk regulering (PICV) i én samlet gulvvarmeshunt.

Læs mere om Pettinarolis løsninger til gulvvarme og om, hvordan dynamiske reguleringsventiler (PICV) fungerer.

Hvorfor vælge DynaFlow?

I mange år har gulvvarmeanlæg i direkte fjernvarmetilslutning været bygget op med afspærringsventiler, differenstrykregulator, reguleringsventil og koblinger. Denne metode er velkendt og velfungerende – men kræver manuel indregulering og tilpasning, og er følsom over for tryksvingninger.

Med DynaFlow samles fem funktioner i én kompakt løsning – uden at du går på kompromis med funktion eller fleksibilitet.

PICV-teknologien betyder, at flowet reguleres dynamisk og behovsstyret, så du undgår over- eller underforsyning af gulvvarmeanlægget, derfor opnår du en mere stabil varmefordeling.

DYNAFLOW - KVIKSHUNT med dynamisk reguleringsventil
Gulvvarmeshunt med differenstrykregulator DynaFlow (gulvvarmeshunt med dynamisk reguleringsventil PICV art. 92)
Afspærringsventil, differenstrykregulator, reguleringsventil, returkobling, koblinger 5-i-1 løsning integreret i én kompakt ventil
Manuel indregulering Fast flowregulering – trykuafhængig
For høj variabel vandmængde – uanset årstid og behov. Behovsstyret flow – med termisk tilpasning
Flere komponenter og samlinger Færre samlinger – lavere risiko for fejl og lækage
Større byggehøjde Kompakt konstruktion – nemmere montage

Fordele for VVS-installatøren

  • Tidsbesparelse: Monteringen kræver færre komponenter og ingen manuel efterindregulering – du sparer op til 20 minutter per installation.
  • Mindre risiko for fejl: Færre samlinger og komponenter betyder mindre risiko for lækage og fejlmontage.
  • Nem justering: Forudindstillet flow kan aflæses og justeres direkte på ventilens label – hurtigt og præcist.
  • Robust løsning: Art. 92 er konstrueret til at håndtere op til 900 ppm partikler og fungerer ved lavt driftstryk – ideelt til danske fjernvarmeinstallationer.
  • Servicevenlig: Ventilen kan nemt renses og serviceres uden at fjerne hele enheden.
  • Simpel løsning: Spar differenstrykregulator væk ved direkte fjernvarme.

DynaFlow – modeller og tekniske data

DynaFlow K7025D fås til gulvvarmeanlæg med 2–12 kredse og leveres som komplet gulvvarmeshunt med 3/4″ fordelerrør, Grundfos UPM3 cirkulationspumpe og integreret Dynasty 92 dynamisk reguleringsventil (PICV).

På produktsiden finder du de enkelte DynaFlow-varianter med Pettinaroli artikelnummer, antal kredse, pumpetype, VVS-nummer, tekniske specifikationer, manualer og EPD’er.

Se DynaFlow K7025D – modeller, VVS-numre og tekniske data →

Fordele for slutbrugeren

  • Høj komfort: Dynamisk regulering sikrer en jævn varmefordeling uden temperatursvingninger.
  • Lavere energiforbrug: Ved at levere præcis den nødvendige vandmængde opnås typisk 20–25 % reduktion i varmeforbruget.
  • Mindre vedligeholdelse og længere levetid: Systemet er mere modstandsdygtigt over for snavs og trykudsving, hvilket reducerer behovet for service.
  • Lavere returtemperatur: Bidrager til bedre afkøling og minimerer risikoen for fjernvarmestraf – med økonomisk gevinst og CO₂-reduktion.

Den dynamiske regulering i DynaFlow sker via Pettinarolis Dynasty 92 PICV, som holder det indstillede flow stabilt ved varierende differenstryk.

Læs mere om Dynasty 92 og se tekniske data

Når kendt funktion møder moderne regulering

DynaFlow er stadig en gulvvarmeshunt – bare med mere intelligens, færre dele og højere ydeevne.
Du får samme driftssikre basis, men nu med integreret regulering, der optimerer både installation og drift.

En løsning, der er designet til nutidens krav – og morgendagens standarder. Og den kan kombineres med det velkendte ALPHA styresystem.

DynaFlow er kompatibel med Pettinarolis vejrkompenseringsanlæg.

Fordele ved Pettinaroli DynaFlow med vejrkompensering:
1.    Opfylder kravet i BR25
2.    Fremløbstemperatur styres elektronisk efter ude temperaturen
3.    Maximal Energi optimering med PICV ventil
4.    Et system der opfylder alle krav
5.    Let at servicere og vedligeholde

Ofte stillede spørgsmål om DynaFlow

Hvad er DynaFlow?

DynaFlow er Pettinarolis komplette gulvvarmeshunt med integreret dynamisk reguleringsventil (PICV). Løsningen kombinerer gulvvarmeshunt, fordelerrør, pumpe og dynamisk flowregulering i én samlet løsning.

Hvad er forskellen på DynaFlow og en traditionel gulvvarmeshunt?

DynaFlow anvender en integreret dynamisk reguleringsventil (PICV), som holder det indstillede flow stabilt ved varierende differenstryk. Det reducerer behovet for flere separate komponenter og traditionel manuel indregulering.

Skal DynaFlow indreguleres?

Det ønskede maksimale flow indstilles på den integrerede PICV. Herefter sørger den dynamiske regulering for at holde flowet stabilt inden for ventilens arbejdsområde. Gulvvarmekredsene reguleres efter den valgte gulvvarmestyring og installationens opbygning.

Kan DynaFlow bruges til fjernvarme?

Ja. DynaFlow er særligt velegnet til gulvvarmeanlæg i blandt andet fjernvarmeområder. Ved direkte fjernvarme kan den integrerede PICV i standardinstallationer gøre en separat differenstrykregulator overflødig.

Hvilken PICV sidder i DynaFlow?

DynaFlow anvender Pettinarolis Dynasty 92 dynamiske reguleringsventil (PICV). Ventilen regulerer flowet trykuafhængigt og kan håndtere partikelindhold på op til 900 ppm.

Hvor mange gulvvarmekredse fås DynaFlow med?

DynaFlow K7025D fås til gulvvarmeanlæg med 2–12 kredse. De enkelte modeller har hvert sit Pettinaroli artikelnummer og VVS-nummer.