Industrielle ventiler til HVAC og vanddistribution

Industrielle ventiler

Pettinaroli introducerer et bredt program af industrielle ventiler og flangeventiler til HVAC-anlæg, vanddistribution og større tekniske installationer. Sortimentet omfatter butterflyventiler, statiske indreguleringsventiler, filterventiler, kontraventiler, fleksible rørsamlinger samt elektriske og pneumatiske aktuatorer. Og lagerføres ikke i Danmark pt.

Ventilerne er udviklet til installationer med større dimensioner og høje krav til driftssikkerhed, regulering og fleksibilitet. Sortimentet omfatter løsninger fra DN32 til DN600 og ventiler iht. EN 1092-2 PN16 og/eller ANSI klasse 150, afhængigt af ventiltype og model.

Pettinaroli kombinerer et bredt ventilprogram med teknisk rådgivning og lokal support fra Pettinaroli A/S i Danmark.

Hvilken industriventil skal jeg vælge?

Valget af industriventil afhænger blandt andet af installationens funktion, dimension, medie, flangeforbindelse og behovet for manuel eller automatisk regulering.

1. Butterflyventiler

Til afspærring og regulering i HVAC-anlæg og vanddistribution. Pettinarolis butterflyventiler fås som LUG- og WAFER-type og kan leveres med håndtag, gear eller aktuator afhængigt af dimension og anvendelse.

Butterflyventiler
WRAS godkendelse logo

2. Filterventiler

Y-filtre til HVAC og vanddistribution, der beskytter installationens komponenter mod partikler og urenheder. Pettinarolis flangefiltre har hus i duktilt jern og filter i rustfrit stål.

Y filter ventil
WRAS godkendelse logo

5. Reguleringsventiler

Statiske indreguleringsventiler til forindstilling og flowbalancering i HVAC-anlæg. Anvendes, hvor flowet skal indreguleres og balanceres i forgreninger eller det samlede kredsløb.

Statisk indreguleringsventil

3. Kontraventiler

Dobbeltplade-kontraventiler til installationer, hvor tilbagestrømning skal forhindres. Kan monteres både vandret og lodret.

Kontraventil
WRAS godkendelse logo

6. Fleksible rørsamlinger

Fleksible enkeltkuglesamlinger til reduktion af vibrationer og kompensation for termisk udvidelse i rørsystemer.

4. Aktuatorer

Elektriske og pneumatiske aktuatorer til automatisering af butterflyventiler. Sortimentet omfatter ON/OFF, pneumatiske dobbeltvirkende aktuatorer og aktuatorer med fjederretur.

Elektromekanisk kompakt aktuator

Hvor anvendes Pettinarolis industrielle ventiler?

Industrielle ventiler anvendes i større tekniske installationer, hvor der stilles krav til sikker afspærring, regulering, flowbalancering, filtrering eller beskyttelse mod tilbagestrømning.

Pettinarolis flangeventiler er særligt udviklet til HVAC-anlæg og vanddistribution og kan indgå i både nye installationer og ved renovering af eksisterende anlæg.

Til større HVAC-installationer tilbyder Pettinaroli desuden dynamiske reguleringsventiler (PICV) med flangeforbindelse til installationer med høje flow.

Se dynamiske reguleringsventiler (PICV) til store flow →

Industrielle ventiler til store projekter

Pettinarolis industrielle ventilløsninger anvendes internationalt i større HVAC- og vandinstallationer. Produktprogrammet er blandt andet leveret til projekter inden for datacentre, lufthavne, hoteller, uddannelsesbyggeri og større ejendomsprojekter.

Se referencer →

Hilton costa rica

Ofte stillede spørgsmål om industrielle ventiler

Hvad er en industriventil?
En industriventil anvendes til blandt andet afspærring, regulering, indregulering eller sikring af flow i større tekniske installationer. Pettinarolis industrielle ventilprogram er primært udviklet til HVAC-anlæg og vanddistribution.

Hvad er en butterflyventil?
En butterflyventil er en ventil, hvor en roterende skive åbner, lukker eller regulerer gennemstrømningen. Butterflyventiler er særligt velegnede til større rørdimensioner, hvor der ønskes en kompakt ventil til afspærring eller regulering.

Hvad er forskellen på en LUG- og WAFER-butterflyventil?
LUG- og WAFER betegner forskellige måder at montere butterflyventilen mellem rørsystemets flanger. Valget afhænger blandt andet af installationens opbygning og krav til montage og service.

Hvilke størrelser fås Pettinarolis butterflyventiler i?
Pettinarolis BF3/BF4 butterflyprogram omfatter størrelser fra DN32 til DN600. Det konkrete dimensionsområde afhænger af ventilserie og betjening.

Kan butterflyventiler leveres med aktuator?
Ja. BF3- og BF4-serierne har integreret ISO 5211-flange til aktuator. Pettinaroli tilbyder både elektriske og pneumatiske aktuatorer til automatisk betjening.

Hvad bruges en statisk reguleringsventil til?
En statisk reguleringsventil anvendes til forindstilling og flowbalancering i et HVAC-anlæg, så den ønskede vandmængde fordeles mellem anlæggets forskellige dele.

Hvad bruges et Y-filter til?
Et Y-filter anvendes til at opsamle partikler og urenheder i rørsystemet og dermed beskytte ventiler og andre komponenter i installationen.

Kan Pettinaroli hjælpe med valg af ventil og aktuator?
Ja. Pettinaroli A/S tilbyder teknisk rådgivning om valg af industrielle ventiler, dimensioner, flangeforbindelser og aktuatorer til den konkrete installation.