Ny lager- og produktionshal

Pettinaroli-familien ved indvielsen af lager- og produktionshal i Middelfart

Den 6. september 2024 fejrede vi indvielsen af Pettinarolis nye, store lager- og produktionshal i Middelfart. Ugo, Luca, Marco og Andrea Pettinaroli fra Italien klippede det røde bånd til hallen og cementerede dermed vores fælles mål for fremtidens VVS-løsninger.
Fire gange så stor produktionskapacitet
Kunder over hele Danmark efterspørger i stigende grad færdigsamlede bundmoduler, forprogrammerede gulvvarmeanlæg samt andre specialløsninger fra Pettinaroli. De forbedrede arbejdsstationer i hallen giver os mulighed for at producere fire gange så mange færdigsamlede produkter, så vi også i fremtiden kan levere praktiske, brugervenlige kvalitetsløsninger, præcis når kunden har brug for dem.
Udvidelsen af vores kapacitet er et vigtigt led i vores langsigtede strategi om at styrke Pettinarolis position på det danske marked. Uanset om det drejer sig om gulvvarmesystemer, bundmoduler eller andre specialiserede løsninger giver de nye faciliteter os den kapacitet, vi har brug for til at vokse og sikre tilfredse kunder også i fremtiden.
Prefab-løsninger fra Pettinaroli – nemt og bekvemt for VVS-installatøren
I vores prefab-afdeling i Middelfart tilbyder vi skræddersyede og kundetilpassede løsninger, der gør hverdagen nemmere for VVS-installatøren. Vi samler komplette bundmoduler med både gulvvarme og brugsvand, så du sparer tid og undgår besvær på byggepladsen.
Vi tilpasser også specialkuglehaner efter behov og har mulighed for dag-til-dag-levering – hurtigt og fleksibelt.
Vores pakkeløsninger til gulvvarme kan leveres med formonterede telestater og forprogrammerede rumtermostater. Det betyder, at du kan tage produktet direkte UD af æsken – OP på væggen.
Effektivt, professionelt – og klar til installation.


