Pettinaroli A/S har i år fornøjelsen af at kunne bryste sig med 40 år i VVS-branchen. Der er sket rigtig meget gennem de sidste 4 årtier; mange ved for eksempel ikke, at det danske Pettinaroli-kontor startede med at hedde Jørgen Pedersen VVS, og at “kontoret” dengang tilbage i 1976 var en garage i Odense.
Direktør Kim Pedersen, som er søn af grundlæggeren Jørgen Pedersen, fortæller her om de første 10 år.
De første 10 år: 1976-1986
“I 1976 hed firmaet slet ikke Pettinaroli A/S. Det hele startede i en garage i Bellinge ved Odense, hvor min far, Jørgen Pedersen, blev kontaktet af to selskaber, Mora Armatur AB og Fratelli Pettinaroli S.p.A. Begge koncerner var i en ekspansiv fase og kikkede efter nye, mulige eksportmarkeder. Opstart af salg på eksportmarkeder var netop Jørgen Pedersens store kompetence, og det var ikke svært for den snart tidligere salgsdirektør hos Damixa at forfølge sin iværksætterdrøm og blive selvstændig. 30.04.1976 blev ”Jørgen Pedersen VVS Bellinge ApS” født med en aftale om at repræsentere Mora Armatur AB på alle markeder uden for Sverige og at repræsentere Fratelli Pettinaroli S.p.A. i Skandinavien. Som så mange andre nystiftede selskaber bestod personalet af den medhjælpende ægtefælle og ”ungerne derhjemme”.
Her ses adressen i Bellinge, hvor forretningen fandt sted i garagen
Fratelli Pettinaroli S.p.A var etableret i 1938 af to italienske brødre, og i 1976 var 2. generation netop blevet en del af familievirksomheden dernede. Den nuværende koncerndirektør, Ugo Pettinaroli, var en stor knægt på 26 år, der gik i sin fars og onkels fodspor i 1970, som det sig hør og bør i traditionelle familievirksomheder. Selv mødte jeg den italienske familie allerede i sommeren 1975, kun godt 10 år gammel, og fik hurtigt et godt indtryk af den familie, jeg skulle komme til at danne partnerskab med senere i livet. Nu må man i Danmark ikke arbejde før man fylder 13 – dengang var det 12 år, men mine forældre havde den holdning, at lommepenge var ikke noget, man bare fik – dem tjente man. Jeg fik tjansen at trykke prislister på spritduplikatoren, kopiere korrespondance på den lille fotokopimaskine fra 3M og arkivere det hele i de store arkivskabe. Sidstnævnte krævede ofte, at papirerne blev skimmet igennem, og herigennem fik jeg hurtigt følingen med, hvad der rørte sig i markedet, og min interesse for at blive i branchen blev vakt. Da jeg endelig fyldte 12 år i februar 1977 fik jeg min første lønseddel – 100 kroner om måneden, hvilket var en hel del bedre end at gå med aviser eller ordne flasker hos købmanden.
Her ses jeg (Kim Pedersen) sammen med min far Jørgen Pedersen på vores nuværende lager på Mandal Allé 21 i Middelfart
I starten var salget af vandhanerne fra Mora den klart største del og var med til at profilere firmaet. Dette ikke mindst fordi det er et forbrugerrettet produkt, og markedsføringen i høj grad koncentrerede sig omkring disse produkter. Pettinarolis produkter levede en mere stille tilværelse i den tekniske del af branchen, men fik sig hurtigt etableret som ”kuglehanerne med det røde håndtag” – navnet “Pettinaroli” var simpelthen for svært at udtale for os danskere. I dag domineres Pettinaroli-koncernens sortiment af varmpressede produkter i messing i mange kvaliteter: normal, afzinkningsfri, blyfri etc. Kikker vi tilbage i de gamle kataloger, så overrasker det måske at se, at stort set alle produkterne er støbte og typisk i rødgods (bronze). Det var primært skydeventiler, kontraventiler og kuglehaner, der blev markedsført, men også forskruninger og radiatorventiler stod i programmet. Der var hele 48 produkter i kataloget ved periodens udgang og salget havde udviklet sig stødt. Det kan også ses på firmaets adresser i de første 10 år, hvor der blev flyttet tre gange. Garagen på knap 18 kvm i Bellinge holdt indtil 1980, hvor den 5. medarbejder kom til, og det blev for småt, og i en kort periode residerede firmaet på adressen Vestergade 13 i Odense. Det var byens ældste hus, som i stueetagen husede restaurant A Hereford Beefstow. Jørgen Pedersen VVS boede på 1. sal og havde arkiver på 3., hvilket kompenserede lidt for kalorierne fra frokostordningen i restauranten i stueetagen.
Vestergade 13, hvor Jørgen Pedersen boede på 1. sal og havde arkiverne på 3. Der blev sædvanligvis spist frokost på restauranten i stuen
I 1981 måtte vi sande, at denne – centrale – lokalitet ikke var optimal, og firmaet flyttede ind i et gammelt mælkekultur-laboratorie på adressen Kastanievej 66 Odense M og lå her frem til periodens slutning i 1986, hvor vi endelig blev ”herre i eget hus” på Holkebjergvej 79, Odense. Det var ikke kun firmaet, der havde vokseværk – også Pettinarolis udbud af produkter voksede fra de 48 produkter i det første katalog til over 500 ved periodens udgang. Endnu mere vigtigt var omstillingen fra støbte ventiler til primært varmpressede emner, der gav et afsæt i forhold til de dominerende, tyske producenter. Varmpressede ventiler var (og er) stærkere, billigere og mere kompakte end tilsvarende støbte, og de vandt hurtigt frem på markederne. Ekspansionen kunne også ses i Italien, hvor fabrikken fordoblede sit produktionsareal i 1980, og dækkede da 20.000 kvm under tag. Eksporten boomede og blev gradvist mere og mere vigtig for den voksende familievirksomhed. Denne fokus på eksterne markeder kom naturligvis også Jørgen Pedersen VVS til gode, og der var basis for et langsigtet partnerskab.
Kastanievej 66, hvor virksomheden hørte hjemme fra 1981 til 1986
Adressen Holkebjergvej 79, hvor virksomheden endelig blev “herre i eget hus” i 1986
Som tidligere nævnt, så flyttede vi i 1986 i egne lokaler på Holkebjergvej ved Odense, og her fik vi muligheden for at ”blive moderne” og træde ind i IT-tidsalderen, hvilket skulle vise sig at være meget vigtigt for den spirende forretning. Dette hører til i 2. del af historien, som følger…”