Det danske Pettinaroli-kontor kan i år fejre 40-års jubilæum i VVS-branchen. I den forbindelse fortæller direktør Kim Pedersen om rejsen og udviklingen igennem de 4 årtier. I september fortalte han om de første 10 år fra 1976 til 1986. Her kan du læse om det andet årti fra 1986 til 1996.
1986 – 1996 … op, op, op…og så ned igen.
“I 1986 var vi flyttet til vort nyopførte domicil på adressen Holkebjergvej 79, Odense SV. En moderne bygning med rummelige kontorer, showrooms, lagerfaciliteter og ikke mindst en moderne infrastruktur i bygningen. Sidstnævnte fik stor betydning for udviklingen af firmaet, da IT og personale kom til at gå hånd i hånd og sikre en effektiv og yderst konkurrencedygtig kombination, der gav os et godt afsæt i forhold til vore kolleger i branchen.
Jørgen Pedersen VVS til VVS-messe i Bella Centret i 1989
I begyndelsen af perioden besluttede vi at nedtone firmanavnet ”Jørgen Pedersen VVS” og i stedet fokusere mere på vore brands, Mora Armatur og Pettinaroli. Der blev dannet salgsdivisioner, der hver især bar navnene ”Mora Armatur Export” og ”Pettinaroli”, og således startede en rejse væk fra agenturforretningen og til en virksomhed, der blev identificeret med de to brands i stedet.
Mora Armatur var klart den største del – over 80% af forretningen, og vi havde ansvaret for salget af de svenske vandhaner i alle lande uden for Sverige. I 1990 var vi medspiller i opførelsen af Moras produktionsenhed i Ejby på Fyn, som var en vigtig brik for svenskerne, der på daværende tidspunkt endnu ikke var trådt ind i EU. Det skete året efter, og desværre nåede fabrikken i Danmark aldrig at få den strategiske betydning som brohoved ind i EU, den ellers var tiltænkt. Politik bliver man sjældent klog på, og det skulle vi snart få at føle igen.
Pettinaroli levede en mere stille og solid tilværelse. Gode, stabile ventiler, hvor der aldrig var vrøvl med kvaliteten – og det gjorde, at ”ventilerne med de røde greb” blev installatørernes foretrukne kuglehane. På trods af en række markedsføringstiltag lærte de danske svende dog aldrig at udtale navnet korrekt, og der var mange overvejelser, om vi skulle ændre dette til et mere mundret ét af slagsen.
På produktsiden skete der ikke så meget – der var rige muligheder for det eksisterende produktprogram på de mange markeder, og Pettinaroli konsoliderede sit fodfæste på det europæiske ventilmarked igennem hele perioden. Pettinaroli’s salg boomede på eksportmarkederne, hvor især Tyskland blev et meget stort og vigtigt marked – ikke mindst på grund af et OEM-samarbejde med en stor, dansk producent af radiatortermostater.
Annonce fra Jørgen Pedersen VVS fra 1990.
Det gik kun én vej for os: op, op og op!
I periodens slutning skete der så noget skelsættende syd for den danske grænse. Den tyske byggebranche havde udviklet sig til en europæisk mastodont efter Berlin-murens fald i november 1989. Genopbygningen af det gamle Østtyskland gav mange muligheder for danske håndværkere, og det betød også stor aktivitet for os. Men når noget går op, så er der risiko for, at det kommer ned igen, og hen mod periodens slutning var Vesttyskerne efterhånden blevet trætte af, at alle ressourcer gik mod øst, og i 1995 måtte Kansler Helmuth Kohl sadle om. Tilbagegangen i Tyskland blev for byggebranchen værre end den krise, vi skulle opleve i 2008, og pludselig var der en ordentlig overkapacitet i markedet, og håndværkerne vendte atter hjem til arbejdsløshed og triste tider.
Denne udvikling gav anledning til en kraftig revision af fremtidsplanerne, og pludselig skulle vi til at tænke nyt igen. De næste 4 år blev ganske skelsættende for os, men det hører til i 3. del, som snart følger…”