Ambitionen om en Grøn Virksomhed

Pettinaroli, green factory, miljørigtig produktion, miljøvenlig, csr

Ambitionen om en grøn virksomhed forpligter. Lige siden firmaets start i 1938 har Pettinaroli altid haft et klart fokus på miljøet og omverden. Det har vi stadig og vi udfordrer hele tiden vores produktion med målet om at fremstille kvalitetsprodukter med en så lille miljøbelastning som overhovedet muligt.

”Grøn omstilling” er blevet et fast begreb i de fleste industrier verden over. Hos Pettinaroli sørger vi for, at netop den grønne omstilling indarbejdes i vores produktion. Ambitionen om en grøn virksomhed forpligter. Vi ved, at især produktionen af metalkomponenter er energikrævende og hårdt for vores miljø. Derfor har vi også et ansvar for hele tiden at vurdere vores produktion og finde nye måder at gøre den mere miljøvenlig på. Samtidig har vi et ønske om at tilbyde vores kunder den bedste kvalitet på markedet. Vi skal derfor hele tiden sørge for vores kvalitetssikring uden at gå på kompromis med miljø og omverden.

Skadelige stoffer på tilbagetog

Én af problematikkerne ved produktionen af metalkomponenter er ingredienserne, som især udgør en risiko. Ikke kun for vores miljø, men også for medarbejderne og os som forbrugere.

Vi ved, at eksempelvis krom, nikkel og bly alle er elementer, som er hårde for miljøet. Derfor arbejder vi henimod helt at undgå dem i vores komponenter. Blyindholdet i vores messing bliver hele tiden reduceret og vi er ikke langt fra at have helt blyfrie produkter.

I overfladebehandlingen arbejder vi mod at fjerne krom og nikkel. Alle disse fremskridt i produktionen gavner de medarbejdere, som håndterer tungmetallerne i løbet af deres arbejdsdag og de gavner os forbrugere, som ikke længere skal bekymre os om giftstoffer i vores drikkevand. Samtidig er det også en gevinst for vores miljø, når produkterne senere skal genanvendes.

Grøn energi

Udover vores tiltag for at eliminere skadelige stoffer i vores produktion, er vi også nødt til at kigge på vores energioptimering. Det kræver nemlig en masse varme at skabe metalkomponenter; messing skal opvarmes til over 600 grader, før det kan bearbejdes og efter bearbejdningen skal produktet igen opvarmes til over 500 grader for at sikre en god holdbarhed og kvalitet.

Varme kræver energi og den kan heldigvis skabes på en god og miljøvenlig måde.

Vores mål er at have en så selvforsynende produktion som muligt og vi er stolte af at kunne sige, at vi er godt på vej! Vores produktion er 50% selvforsynende med strøm fra eget solcelleanlæg og 85% af alt varmt vand produceres på termiske solfangere. Vi opvarmer fabrikkerne og kontorerne med 100% energivenligt, genanvendt varme og al den interne transport af gods foregår uden CO2-udledning.

Som prikken over i’et er al vores emballage 100% genanvendt og en ellers støjende produktion er totalt undgået; det kan være svært at forestille sig, at der overhovedet arbejdes med metaller bag de murede og velisolerede vægge i fabriksbygningen – for høre, det kan man i hvert fald ikke!

Vi ved, at den grønne omstilling er en proces, som aldrig stopper, og vi vil hele tiden gøre vores til, at miljøet belastes så lidt som muligt, samtidig med at vores kvalitet er i top.

Vil du se videoer fra vores produktionsanlæg i Italien, kan du finde dem på vores Youtube-kanal>>