News

28. januar 2019

Hvor lang er slangen?

Hvor lang er slangen? Slip for indregulering, når du renoverer gulvvarme

Næste gang din kunde skal have udskiftet sin gulvvarmestyring, så kan du med fordel vælge Pettinaroli COMFORT IP gulvvarmesystemet. Her er tre grunde til, at det betaler sig for dig at bruge COMFORT IP gulvvarmestyringen.

1. Kender du ikke slangelængderne?

Hvor lang er slangen? Hvis længden på gulvvarmeslangerne ikke er noteret, skal du normalt bruge en del tid på at sikre det rigtige flow i kredsene, når du har installeret en ny gulvvarmestyring. Men hvis du vælger det modulerende styresystem, Pettinaroli COMFORT IP, behøver du ikke bruge tid på at sikre det rigtige flow. Det sørger nemlig selv for den nødvendige indregulering af gulvvarmekredsene. På den måde sparer du en masse tid, som du i stedet kan bruge på andre opgaver!

Sådan virker Pettinaroli COMFORT IP ››

2. Adaptere til telestaterne

Hos Pettinaroli har du et bredt udvalg af adaptere, som giver dig mulighed for at montere Pettinaroli telestaterne på langt de fleste slags fordelerrør. Du kan også vælge at bruge de eksisterende Pettinaroli telestater, som uden problemer kan bruges til COMFORT IP gulvvarmesystemet, så længe spændingen er den samme (230V).

Se Pettinarolis store udvalg af adaptere ››

3. Overlad kodningen til os og spar cirka en time pr. installation

Pettinaroli kan stå for hele indkodningen og opsætningen af COMFORT IP styresystemet. Det eneste, du skal gøre, er at udfylde bestillingssedlen efter dine ønsker og behov. Så leverer vi det komplet indkodede system til dig. Så skal du bare have systemet UD af æsken og OP på væggen. Du sparer cirka en time pr. installation. Vi kalder denne service for IP+ og det er din sikring for en korrekt indkodning og opsætning uden en masse tidsspilde og bøvl.

Pris for IP+ kodning pr. anlæg:
295 kr. ex moms (telestater og rumtermostater)